Ember Logo

23rd. September 2022 19:00

Tage-Hansens Gade 2, 9a

pære banal 19:00

post punk

pære banal

pære banal er en stor pærevælling af banale idéer og skramlet lo-fi æstetik, med uprætentiøse danske tekster om at være ung og privilegeret i en kaotisk verden og et stramt samspil leveret af trioen Jeppe Salling (bas & vokal), Jacob Baltser (trommer) og Timothy Martin (guitar).

Bandet, som henter inspiration til deres bandnavn fra en populær yoghurt-smag, spiller skramlet post-punk med off-kilter guitar riffs og gulvtammer der pumper 120 km/t, uden at se sig tilbage og er det perfekte soundtrack til cykelræs gennem gågaden i myldretid.

Med pære banal kan der forventes legesyg og minimalistisk post-punk med højt energiniveau, uventede stemningsskift og riffs der fanger øret på det forkerte ben. Bandet smadrer “sødt” derudaf med et glimt i øjet og energi nok til det dobbelte.

pære banal udgav deres anden single “Halvt Liv” d. 18. August, fra deres kommende debutalbum med titlen “Wir Schaffen Das!?”. Albummet udgives til oktober på pladeselskabet Brise Bånd, digitalt og fysisk på kassettebånd.

📷: Maj Færgemann

back
Ember Logo