Ember Logo

23rd. September 2022 17:30

Tage-Hansens Gade 2, 9a

Thoughtfool 17:30

indie rock

Thoughtfool

Thoughtfool har kogt indie rock på vores alles fælles usikkerheder, og resultatet er hjertesmeltende sange, der udtrykker meningsløshed med håb og nerve. Frontperson Victor Fisker bruger en opløftende lyd til at krænge sine opgivende tekster ud, hvilket skaber et betagende paradoks, der især mærkes, når bandet spiller deres inderlige og ekspressive koncerter.

"Daybreak består af en række sange, jeg længe har haft brug for at dele. Sange om meningsløshed og overtænksomhed. Kærlighedens storhed og midlertidighed. En beskrivelse af usikkerhederne, der skaber afstanden mellem os." - Victor Fisker

Thoughtfool debuterede med EP'en "Daybreak" i foråret 2023, hvilket affødte en række koncerter, hvor bl.a. Bands of Tomorrow anmeldte med 4/5 stjerner: "Publikum blev lukket ind i et empatisk lyrisk univers, hvor melankolske tekster blev indhyllet i stærke melodier og et af tristheden uberørt nærvær."

Projektet blev dannet i 2021, og ledt af forsanger Victor Fisker består bandet ellers af trommeslager Johan Skjold Knudsen (Darling Darlene), bassist Jakob Stougaard Wang (About Yesterday, Prize for the Future), Daniel Clifton (Little Winter) og guitarist Martin Welling (Little Winter). EP’en blev udgivet i samarbejde med cph indie label Vi Kan Flyve (Hvor Er Skygge m.fl.).

📷: Charlotte Lund

back
Ember Logo